+45 71 16 36 56 post@oversaetterne.dk Skæringvej 88, DK-8520 Lystrup Alle hverdage, 8:00 - 16:00

Vi er en af de første virksomheder i Danmark, der har opnået ISO 17100:2015-certificering

ISO 17100:2015-standarden opstiller en lang række konkrete krav til de processer, en oversættelse skal gennemgå, før den er klar, samt en række skrappe krav til oversætternes kvalifikationer. Certificeringen sikrer, at du som kunde hos Oversætterne trygt kan sende dine opgaver til os.

Den gamle kvalitetsstandard for oversættelser – EN 15038 – er udgået og er blevet afløst af 17100:2015-standarden. Den nye standard er anerkendt i størstedelen af verden og giver en langt bedre sikkerhed for, at oversættelsesbureauets kvalitetsprocedurer er de bedste i branchen.

Hos Oversætterne har vi valgt at samarbejde med FORCE Certification omkring processen. Og vores målrettede indsats for bedre kvalitet og bedre processer er primo 2016 blevet belønnet med EN17100-certificering.

Oversætterne ISO9001 & EN17100

Med vores nye ISO 17100:2015-certificering kan vi hos Oversætterne sikre, at du altid som kunde modtager den samme høje kvalitet. Vi siger hvad vi gør, og gør hvad vi siger.

FORCE Certification står fremover for den årlige eksterne revision, som sikrer, at vi også fremover lever op til branchens skrappeste krav.

Hvis du vil høre yderligere om vores ISO-certificerede services, er du meget velkommen til at kontakte os.

Få-tilbud-på-din-oversættelse-300x33

Få et tilbud