+45 71 16 36 56 post@oversaetterne.dk Skæringvej 88, DK-8520 Lystrup Alle hverdage, 8:00 - 16:00

Tegnsætning i praksis – model 2

Formålet med tegnsætning på engelsk er at underbygge meningssammenhænge og at kontrollere flow og pauser.

Her ser vi på, hvor stor en fleksibilitet de engelske tegnsætningsregler byder dig, og hvor stor en virkning den rigtig valgte tegnsætning kan have i praksis.

Model II

I teksten her, er skillepunkter mellem helsætninger markeret med dobbelt skråstreg)
The institution we call ‘school’ is what it is because we made it that way. // If it is irrelevant, as Marshall McLuhan says; if it shields children from reality, as Norbert Wiener says; if it educates for obsolescence, as John Gardner says; if it does not develop intelligence, as Jerome Bruner says; if it is based on fear, as John Holt says; if it avoids the promotion of significant learnings, as Carl Rogers says; if it induces alienation, as Paul Goodman says; if it punishes creativity and independence, as Edgar Friedenberg says; if, in short, it is not doing what needs to be done, it can be changed; // it must be changed.// It can be changed, we believe, because there are so many wise men who, in one way or another, have offered us clear, intelligent, and new ideas to use, // and as long as these ideas and the alternatives they suggest are available, there is no reason to abandon hope. (Neil Postman & Charles Weingartner: ”Teaching as a Subversive Activity”, Harmondsworth, 1971).

I eksemplet her hamrer forfatterne deres synspunkt frem bid for bid. De stopper læseren gang på gang med anførselstegn, kommaer og semikolonner. Det er ikke deres hensigt at lade os slippe let og hurtigt gennem teksten, men at tvinge os til at tænke over, hvad vi læser.

Punktum og alternativer til punktum
Hele passagen består af fem helsætninger. De to første er adskilt med punktum. De næste to med semikolon, de to derefter med punktum, og de sidste to med komma.

Punktum: Argumentets vigtigste drejepunkt er markeret med punktum. Alt, hvad der står foran det, hamrer nødvendigheden af forandring frem. Alt, hvad der følger efter, giver håb om muligheden for forandring.

Semikolon: På det punkt, hvor argumentet drejer fra nødvendighed til mulighed for forandring, har forfatterne brugt semikolon til at skabe en lille emfatisk tænkepause i selve ”dreje”-sekvensen: ”It can be changed; it must be changed. It can be changed, we believe…” og dermed er argumenteringen kørt på plads i det nye spor.
Et punktum ville have skilt sekvensen ad. Et komma ville have givet en kortere pause og en tankestreg ville have givet en vis nølen, som om forfatterne var usikre på sig selv.

Komma: Kommaet adskiller her to helsætninger, som er ligeværdige led i forfatternes pointe og meningsmæssigt tæt sammenknyttet. Denne brug af komma gør, at teksten flyder hurtigere, og stemningen løftes. Brugen passer fint med forfatternes hensigt, som her er at opbygge læserens håb om fremtiden efter det nedbrydningsjob, de har foretaget i afsnittets lange første del.

Tekstens andre tegn:
Komma efter foranstillet biled: Den mest almindelige rækkefølge på engelsk er, at lange biled står sidst i sætningen. Stilles de først, får de ekstra vægt, og det understreges med komma. Alle tekstens if-sætninger er foranstillede biled, som derfor er markeret med komma.

Komma rundt om indskud: Alle as-sætningerne er parentetiske indskud, henvisninger, som også kunne være givet som fodnoter. Her er de brugt som hammerslag – autoriteterne har talt. Ved at skyde dem ind i teksten opnår forfatterne yderligere at fastholde læserens opmærksomhed på deres argument, hvorimod en fodnote ville have afledt opmærksomheden.
Hvis forfatterne havde ønsket at føre læseren lidt hurtigere igennem teksten samtidig med, at fokus blev fastholdt, kunne de udmærket have udeladt komma før as og behandlet hele sammenhængen If…as… som ét langt foranstillet biled.
Andre typiske indskud her i teksten er forholdsordsleddene: In short, we believe, in one way or another.

Komma mellem leddene i enkle opremsninger, også ofte før and, f.eks. her: clear, intelligent, and new ideas.

Semikolon mellem leddene i lange og/ eller komplicerede opremsninger ligesom her, hvor forfatterne bruger semikolon til at adskille sekvenserne If…as… og dermed signalere til læseren om at holde ud lidt endnu, inden pointen kommer.

Anførselstegn [‘a…’]: Allerede i første linje standser forfatterne os med besked om at tænke over, hvad vi læser. De opnår det ved at sætte ordet school i anførselstegn. Hvorfor står det i anførselstegn? Vi får ikke umiddelbart noget svar, men må selv overveje mulighederne: Er skolen ikke, hvad den giver sig ud for at være? Tænker forfatterne mon på ”skole” – ”skoling” i modsætning til ”læring”? De kunne også bare have skrevet: “schools are what they are because we made them that way”. Den formulering havde været enklere, men også en selvfølgelighed, som læseren bare var gledet lige hen over.

I denne tekst er der ikke, som i Barrows, nogen hensigt om at gøre teksten let og enkel og derved opbygge læserens tillid til, at han vil kunne forstå de komplicerede begreber, som bogen omhandler. Tværtimod, her tvinger forfatterne deres læsere til selv at tage stilling til indholdet, men de skriver for skolefolk, så de holder sig inden for de gængse sprogregler.

Få et tilbud